VISMA ADDO (i dag kaldt Addo Sign) er en cloud-baseret SaaS-løsning til sikker udveksling af digitale dokumenter, der kan underskrives med Europas førende digitale borger-ID’er.

I samarbejde med en Product Manager var jeg den daglige leder for vores 10+ udviklere i Visma Litauen. Jeg udarbejdede UX/UI til nye funktioner, planlagde release-cycles i henhold til vores roadmap, stakeholder-ønsker og feedback fra kundeservice samt producerede videopræsentationer om nye features til nyhedsbreve. Derudover udviklede jeg brugerflows til blanketter for bl.a. Danske Bank, Boligeftersyn, Patienterstatningen, Salling, Velliv og PFA, der anvender Addo til digitale underskrifter.